top of page
Søg

Klassisk jordbærtærte


Annonce // lavet i samarbejde med Le Creuset


Dette er og vil altid være min yndlingskage af alle kager! Intet slår en dansk jordbærtærte. Det minder mig om dansk sommer og gør mig altid nostalgisk. Jeg har udviklet opskriften over mange år nu og synes jeg er nået frem til den helt perfekte opskrift!

Klassisk og simpel som en jordbærtærte skal være, spicet lidt op med en fin jordbær rose som pynt. Den er slet ikke så svær at lave, som den måske kan se ud til.


Jeg har lavet tærten med Le Creuset's fantastiske køkkenudstyr, hvor man virkelig kan mærke den høje kvalitet i alt de laver. Jeg er virkelig beæret over at samarbejde med en af de brands, som jeg elsker og har brugt i så mange år. Det gør virkelig en stor forskel for bageprocessen og den færdige kage at bruge gode redskaber i køkkenet, hvorfor jeg elskede at lave denne tærte med Le Creuset's gryder, pander, knive og dejskraber. Du kan se alle produkterne her.  Prikken over i'et var at servere kagen på det fineste kagebord med det flotteste stel. Helt perfekt på en dejlig sommerdag.


Du kan se min YouTube step-by-step guide til tærten her.

God bagelyst <3

Antal: 8-10 personer

Opskriften indeholder affiliate links.






Ingredienser:


Dag 1

Mørdej:

  • 160 g koldt smør

  • 30 g flormelis

  • 260 g hvedemel

  • 10 g mandelmel

  • 1 1/2 (1,5) æggeblommer

  • et nip salt



Dag 1

Marcipanfyld:

  • 160 g blødt smør

  • 160 g flormelis

  • 115 g revet marcipan

  • 1 æg

  • 28 g hvedemel



Dag 1

Mørk chokolade lag:

  • 100 g mørk chokolade



Dag 1

Vaniljecreme:

  • Vaniljekorn fra to vaniljestænger

  • 200 ml sødmælk

  • 3 æggeblommer

  • 25 g sukker

  • 50 ml sødmælk

  • 25 g majsstivelse

  • 200 ml fløde



Dag 1

Dekoration:

Jordbærrose:

  • Masser af friske jordbær, gerne i samme størrelse og højde

  • Blomster

Fruit glaze:

  • 50 g sukker

  • 170 g vand

  • 3/4 (0,75) spsk majsstivelse

  • 1 spsk glukosesirup







Fremgangsmåde:

Du kan se min YouTube step-by-step guide til tærten her.


Mørdej:

  1. Bland hvedemel, mandelmel, flormelis, salt og smør (skåret i tern) i en foodprocessor og blend indtil smørret er smuldret / ligner krummer

  2. Kom dejen i en skål og vend dejen sammen med æggeblommerne. Pas på ikke at ælte dejen for meget

  3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og stil den på køl i 1 time. Den skal være meget kold, når du tager den ud

  4. Skær en tærtebund ud med en tærtering på 20 cm i diameter og læg den inden i tærteringen (jeg bruger en De Buyer perforeret fluted tærtering) ovenpå en AirMat / et stykke bagepapir

  5. Skær lange stykker dej ud for at beklæde siderne af tærteringen

  6. Læg et stykke rundt bagepapir i tærten og forbag den med bagebønner/ris i ca. 7 minutter ved 200°C. Forbered marcipanfyldet imens

  7. Fjern bagebønnerne/risene og bagepapiret efter forbagning af tærten




Marcipanfyld:

  1. Riv marcipanen groft på et rivejern og kom den i en skål

  2. Tilsæt sukker og blødt smør, og pisk det godt sammen med en elpisker, indtil det er blandet

  3. Rør ægget i med en dejskraber

  4. Til sidst tilsættes hvedemel

  5. Hæld marcipanfyldet i den forbagte tærte. Jævn overfladen med en dejskraber

  6. Bag tærten ved 175°C i 18-22 minutter, indtil marcipanfyldet er gyldent Tip: Hvis tærtedejen begynder at blive for mørk under bagningen, kan du dække den med et stykke stanniol indeni ovnen

  7. Læg tærten på en bagerist og lad den køle helt af

  8. Når tærten er afkølet, jævnes overfladen forsigtigt med en ske




Mørk chokolade lag:

  1. Smelt forsigtigt den mørke chokolade i en gryde eller ved at bruge et vandbad

  2. Hæld chokoladen oven på den afkølede tærte og jævn chokoladen med en dejskraber eller paletkniv

  3. Sæt tærten i køleskabet, så chokoladen kan sætte sig




Vaniljecreme:

  1. Skær vaniljestængerne på langs og skrab vaniljekornene ud

  2. Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse og 50 ml sødmælk i en skål, indtil der ikke er klumper

  3. Varm 200 ml sødmælk, vaniljekorn og de to tomme vaniljestænger op til kogepunktet i en gryde

  4. Tag gryden af varmen og hæld den varme mælke/vanilje creme over æggeblandingen i skålen, imens du kort pisker med en elpisker, indtil det er blandet

  5. Hæld massen tilbage i gryden og varm cremen op under konstant piskning, så den ikke brænder på. Varm cremen op til den har en meget tyk konsistens

  6. Hæld cremen i en skål og kom husholdningsfilm ovenpå. Sæt den i køleskabet i et par timer til den er helt kold og stivnet

  7. Når du er klar til at pynte tærten: Put den kolde creme i en større skål, fjern de tomme vaniljestænger og pisk cremen til den er glat og fri for klumper

  8. Pisk 200 ml fløde til stiv flødeskum og vend flødeskummet i cremen

  9. Kom vaniljecremen i en sprøjtepose med en 1 cm diameter rund tylle

  10. Placer tærten på et kagefad og sprøjt cremen ovenpå tærten Tip: Sørg for ikke at sprøjte cremen helt ud til siderne af tærtedejen ved at efterlade et lille mellemrum mellem tærtedejen og cremen




Jordbær rose:

  1. Skær toppen af en stor portion friske jordbær og skær hvert jordbær i tynde skiver. Fjern de tykke ender, så du for det meste har høje skiver

  2. Spred alle skiverne fra et jordbær i en lige linje. Gentag med alle jordbær

  3. Start fra ydersiden, hvor du placerer jordbærrene rundt om tærten, der lænes op ad tærtesiderne, før du begynder at arbejde dig ind mod midten

  4. Færdiggør midten med et par jordbærskiver foldet i et spiralmønster




Fruit glaze:

  1. Bland majsstivelse med 25 g af de 170 g vand

  2. Kog sukker og 145 g vand op til det koger

  3. Rør majsstivelsesblandingen i gryden og kog massen op indtil den tykner og bliver klar, imens du konstant pisker

  4. Tilsæt glukosesirup og kog massen op i ca. 30 sekunder

  5. Hæld glazen i en lille skål og lad den køle lidt af

  6. Pensl forsigtigt glazen på jordbærrene

  7. Pynt med blomster

Comentarios


bottom of page